Kvinders ret til uddannelse

De første kvindelige akademikere

Kvinders ret til uddannelse og erhverv var en af kvindesagens første og største mærkesager. De første kvinder, der søgte ind på og gennemførte uddannelser ved universiteterne, fik nærmest stjernestatus i kvindebevægelsen, og kvindebladene er fulde af notitser om deres meritter.

Kvinders uddannelse og erhverv

Kvinders rolle i samfundet ændredes markant i løbet af 1800-tallet. Den voksende industri overtog gradvist flere og flere af kvindernes traditionelle opgaver, og samtidig døjede samfundet med et overskud af kvinder i befolkningen. Det betød, at ikke alle kvinder kunne blive gift, og for første gang blev middelklassens kvinder tvunget til at forsørge sig selv.

Men kvindernes uddannelsesniveau var et stort problem, da pigernes uddannelse var kortere og af dårligere kvalitet end drengenes. Derfor blev retten til uddannelse og erhverv et væsentligt punkt for kvindesagen, som arbejdede målrettet på at forbedre undervisningen for piger og at åbne nye erhvervsveje for kvinder.

Kvinder på universiteterne

Siden middelalderen havde universiteterne været forbeholdt mænd, og det stillede store krav til de første kvinder på universiteterne. For at retfærdiggøre deres tilstedeværelse måtte de klare sig mindst ligeså godt som de bedste mandlige studerende, helst bedre. Derfor fik de kvindelige akademikere en særlig status indenfor kvindebevægelsen.

Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige akademiker

Det var en kaptajnsdatter fra Svendborg, Nielsine Nielsen, der blev Danmarks første kvindelige akademiker. Inspireret af en artikel om kvindelige læger i USA satte hun sig for at tage studentereksamen og søgte derefter ind på medicinstudiet ved Københavns Universitet.

Hun fik aldrig et personligt svar på sin ansøgning, men cirka et år efter udstedtes en kongelig anordning, hvori det bestemtes, at kvinder skulle have adgang til at studere ved universitetet på lige fod med mænd. Dog kunne de ikke indstille sig til teologisk embedseksamen, ligesom de ikke fik adgang til offentlig embedsansættelse og akademiske legater.

Nielsine Nielsens ansøgning om optagelse på medicinstudiet blev på den måde den direkte anledning til, at kvinder fik adgang til universitetsuddannelserne.

Nævenyttige kvindesagskvinder

Da Nielsine Nielsen ikke var formuende, ernærede hun sig i begyndelsen af sin studietid ved at undervise som lærerinde. Denne situation ophørte, da fru Marie Rovsing fra Dansk Kvindesamfunds bestyrelse blev bekendt med Nielsines forehavende.

Fru Rovsings kæphest var kvinders uddannelse, og hun så med det samme mulighederne i den unge intelligente lærerinde. Hun ville med vold og magt knytte Nielsine til Dansk Kvindesamfund, så hun kunne blive et forbillede og symbol for kvindebevægelsen. Fru Rovsing mødte derfor op hos Nielsine og tilbød hende økonomisk støtte under studierne. Nielsine Nielsen har i sine erindringer med stor humor beskrevet mødet med denne nævenyttige kvinde, der udbredte sig om kvindesagen, som Nielsine slet ikke interesserede sig for.

Senere ændrede hun mening og blev ikke blot nære venner med Fru Rovsing, men også aktiv i kvindebevægelsen, bl.a. som formand for Kvindevalgretsforeningen.

I Nielsines fodspor

Nielsine Nielsens ansøgning åbnede universiteterne for de danske kvinder, og i mange år var det netop medicinstudiet, der tiltrak flest kvinder. Det var dog en historiker, Anna Hude, der som den første tildeltes doktorgraden på baggrund af en disputats om ?Danehoffet og dets plads i Danmarks statsforfatning? fra 1893. Efterhånden som årene gik, kom der kvinder ind på de fleste akademiske uddannelser, og i 1904 blev det også muligt for kvinder at erhverve kandidatgraden i teologi.

Bøger om de første kvindelige akademikere

  • Borum, K. et. al. (red): I Nielsines fodspor. Kvindelige læger gennem 100 år. København 1984.
  • Jacobsen, L. (red): Kvindelige akademikere 1875-1925. Gyldendalske Boghandel 1925