Danmark var med fra start, da den internationale stemmeretsorganisation The International Woman Suffrage Alliance holdt sin første kongres i Berlin 1904.

Det internationale stemmeretsarbejde

Den internationale stemmeretsorganisation The International Woman Suffrage Alliance (IWSA) blev stiftet på et møde i Washington 1902. Initiativtageren var den amerikanske stemmeretsbevægelses formand Carrie Chapman Catt, der på alliancens første kongres i Berlin 1904 blev valgt som præsident for organisationen.

I modsætning til fx den internationale kvindeorganisation, International Council of Women, havde alliancen kun et punkt på programmet, nemlig stemmeretten. Det betød, at det kun var nationale stemmeretsforeninger og ikke almene kvindeorganisationer, som fx Dansk Kvindesamfund, som kunne optages i alliancen.

Alliancens Formaal skal være at gennemføre Kvindernes Frigørelse i alle Nationer og at forene Vennerne af Kvindestemmeretten over hele Verden i en organiseret Samvirken i broderlig Hjælpsomhed“, lød det i alliancens første vedtægter. Særligt den sidste del skulle vise sig at få stor betydning for den danske stemmeretskamp.

Det danske medlemskab

Stiftelsen af IWSA blev en saltvandsindsprøjtning til den danske stemmeretskamp. Ved alliancens første kongres i Berlin 1904 stillede Danmark med 7 deltagere heriblandt Johanne Münter, Anna Hude og Louise Nørlund. På kongressen meldte Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund sig ind i alliancen, og det blev besluttet, at den kommende kongres i 1906 skulle afholdes i København.

Hjemvendt fra kongressen kom der fornyet gang i det danske valgretsarbejde. Med Anna Hude i spidsen stiftedes i 1904 Politisk Kvindeforening, der to år senere skiftede navn til Københavns Kvindevalgretsforening, for så i 1907 at blive grundstenen i etableringen af Danmarks største valgretsorganisation, Landsforbundet for Kvinders Valgret. Johanne Münter stiftede i 1906 Kvindevalgretsklubben, hvis blad “Kvindestemmeretsbladet” så sig selv som et dansk talerør for alliancens arbejde.

I modsætning til de fleste andre lande lykkedes det aldrig i Danmark at få skabt en national stemmeretsorganisation, og det gav problemer i det internationale arbejde. Da alliancen på kongressen i London 1909, på grund af de mange nye lande, der var blevet optaget, besluttede, at hvert land kun kunne lade sig repræsentere af en national organisation, måtte Danmark søge dispensation, fordi de to store stemmeretsorganisationer Danske Kvinders Valgretsforbund og Landsforbundet for Kvinders Valgret ikke ønskede at samarbejde. Dispensationen blev givet, og Danmark var fra 1910 repræsenteret i alliancen af begge organisationer.

Et internationalt kvindenetværk

Mens alliancens direkte politiske gennemslagskraft og betydning nok var minimal, var dens etablering af et internationalt kvindenetværk af overordentlig stor betydning. På de tilbagevendende kongresser mødtes toneangivende stemmeretsforkæmpere fra hele verden og udvekslede erfaringer og etablerede venskaber. Kongresserne varede ofte op mod en uge, og der var i programmet indlagt masser af tid til selskabelige sammenkomster og sightseeing. Mellem kongresserne rejste kvinderne på foredragsturneer og benyttede lejligheden til at aflægge visitter hos hinanden.

At også de danske kvinder både var en del af netværket og hentede inspiration og energi til deres arbejde fra det, er tydeligt. Fx var de danske stemmeretsblade “Kvindestemmeretsbladet” og “Kvindevalgret” fyldt med reportager fra kongresserne, oversatte artikler om stemmeretskampen i andre lande og portrætter af førende udenlandske stemmeretsforkæmpere som fx engelske Millicent Fawcett og hollandske Martina G. Kramers.

Alliancens skæbne

Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 indstillede alliancen, der nu havde 26 lande som medlemmer, sine aktiviteter. Da arbejdet blev genoptaget efter krigen, blev det besluttet, bl.a. i lyset af at en del lande i mellemtiden havde fået stemmeret, at udvide arbejdet til også at omfatte andre kvindespørgsmål.

Alliancen eksisterer stadig, men siden 1926 under navnet International Alliance of Women.