Nordisk kvindesagsmøde 1888

D. 14.-16. juli 1888 blev det første nordiske kvindesagsmøde afholdt i København. Kvindelig Fremskridtsforening med Johanne Meyer i spidsen var initiativtager og arrangør.

Mødet, der var lagt i forbindelse med den store nordiske industriudstilling i København, tiltrak ca. 700 kvinder og mænd og der var repræsentanter fra både Norge, Sverige, Finland og Island.

I sin åbningstale beklagede Johanne Meyer de manglende resultater for kvindesagen i Danmark og håbede, at diskussionerne på mødet og rapporterne om kvindesagens resultater i de øvrige nordiske lande, kunne bringe ny inspiration og gejst til de danske kvindesagsforkæmpere.

Hun sagde bl.a.

Vi havde nemlig her i Vinter stærkt følt det Pinagtige i vore politiske Forhold – ikke saaledes, at her ikke var arbejdet i Kvindesagen – tværtimod, her var gjort et stort Arbejde, men ikke naaet Resultater. Vi følte os som Mathilde i B. Bjørnson: “De nygifte”, da hun sagde: “Jeg trænger til at fylde min Sjæl med store Billeder, ellers, er der noget, der dør i mig.” – Saadan tænkte vi, og saa sendte vi Bud efter Eder, thi vi vidste, at der rundt om i Danmark sad gode Kvinder, der tænkte og følte som vi, men fremfor alt vidste vi, at der i Norge, Sverig og Finland fandtes Kvinder, der havde gjort et stort Arbejde i Kvindesagen, at naar de kom til os, saa vilde de igen tale Haabet og Glæden op i os, saa vi kunde arbejde videre – og I forstod os, og I kom.”

På programmet var tidens store mærkesager: Stemmeretten, fredssagen, afholdssagen, de kvindelige arbejderes stilling og fælles undervisning af drenge og piger i skolen.

 

Situationsrapporterne fra de forskellige lande viste, at der var stor forskel på, hvor langt ligestillingen var kommet i de enkelte lande. Således kunne fx den islandske Frk Bjarnesen og den finske Alli Trygg berette, at de islandske og finske kvinder som de eneste i norden kunne stemme ved kommunalvalg. Mens talere fra Norge og Finland kunne fortælle om eksperimenter med fælles undervisning af drenge og piger i såvel folkeskolen som gymnasieskolen.

På mødets sidste dag blev det besluttet at indkalde til et nyt nordisk kvindesagsmøde i 1891. Mødet blev dog aldrig afholdt.

Det nordiske kvindesagsmøde blev bl.a. fyldigt refereret i tidsskriftet “Hvad vi vil” og det svenske tidsskrift “Framåt”. Men også aviser og blade i bl.a. Argentina og USA bragte små omtaler af mødet.