Kvinders politiske empowerment

I hele Mellemøsten og Nordafrika bliver politik som et mande-domæne. Traditioner og sociale normer for kvinder passer dårligt med den rolle og de funktioner, der hører til et offentlige embede som et politikerjob – såsom at danne og udtrykke holdninger i offentlighed, at være genstand for offentlig opmærksomhed og at lede, argumentere, beslutte og repræsentere. Desuden har politikerembedet generelt en lav status i mange arabiske lande, eftersom politikere i årtier har været forbundet med korruption, grådighed og magtmisbrug.

Så på trods af nogen fremgang for kvinders politiske deltagelse som vælgere, kandidater og medlemmer af valgte organer, har den seneste udvikling i mange arabiske lande vist et tilbageslag for kvinders politiske repræsentation, deltagelse og lederskab. Fremdriften for de konservative, islamistisk funderede politiske partier har lagt fornyet pres på kvinder i politik, i forhold til både at undgå at miste eksisterende rettigheder og samtidig forfølge nye landvindinger og fremskridt.

Det tematiske område ’kvinders politiske empowerment’ i KVINFOs arbejde er karakteriseret ved at bestå af arbejde på mange planer. Et niveau er det juridiske lag og de strukturer, der er en betingelse for fremskridt – det være sig konstitutioner og valglove, men det omfatter også de patriarkalske strukturer og mekanismer i de eksisterende politiske partier og organer. Et andet niveau er kvinder som opstillede kandidater – faktiske og potentielle – til politiske embeder i parlamenter, lokalråd og fagforeninger etc. Og et tredje niveau vedrører den generelle opmærksomhed omkring emnet og handler om at gøre befolkningen til informerede vælgere, hvilket vil sige, at de afgiver deres stemme på baggrund af en bevidst og oplyst beslutning og ikke dikteret af slægtninge, stammeledere eller andre med lokal indflydelse.

KVINFO arbejder med politisk empowerment af kvinder hvor muligheden byder sig og anvender en lang række metoder. Hvilke er bestemt af landspecifikke faktorer og de politiske omstændigheder omkring hvert enkelt projekt. Nogle eksempler herpå er træning af kvindelige politiske kandidater, mentoring-forløb, politiske oplysningskampagner i den brede befolkning, fortalervirksomhed rettet mod lovgivere og meningsdannere samt skyggerapportering.

Aktiviteter

KVINFOs aktiviteter under Kvinders Politiske Empowerment foregår i Ægypten, Tunesien og Jordan.