Omsonst! Sådan karakteriserer ligestillingskonsulent Marianne Bruun det arbejde, hun og de 21 andre medlemmer i Barselsudvalget har lavet over det seneste halve års tid. Hun føler sig i nogen grad taget ved næsen, efter at regeringen har valgt at tage øremærkning af barsel til fædre af bordet, uden at offentliggøre Barselsudvalgets rapport.
“Vi er blevet holdt hen i en forestilling om, at denne tænkepause, ministeren gav sig selv, skulle bruges til at tænke fremadrettet. Vi havde ikke forventet, at udvalgsarbejdet skulle bruges til at finde en undskyldning til at gøre ingenting”, siger Marianne Bruun.
Hun er ligestillingskonsulent i fagforbundet 3F, men også medlem af Kvinderådets styrelse. Det er i denne egenskab, hun har siddet i Barselsudvalget, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i foråret satte til at “afdække og analysere de relevante problemstillinger i relation til øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden”, som det hedder i opgaveformuleringen i udvalgets kommissorium.
I omkring et halvt år har udvalget kulegravet den eksisterende viden og erfaringerne i især de skandinaviske nabolande, hvor både Sverige, Norge og især Finland har givet fædrene en særskilt barselsorlov. Mest vidtgående i Island, som sidste år vedtog en lov, der gradvist udvider barselsorloven til samlet et år, med fem måneder øremærket til hver af forældrene og to til deling. Sverige har tildelt fædrene to måneders papaorlov, mens Norge har øremærket tre måneder til fædrene.

Intet belæg for at afvise øremærket barsel

Rapporten blev afleveret til regeringen sidst i august. Men i stedet for at offentliggøre den, valgte regeringen at holde den tilbage og i stedet lukke debatten og løbe fra regeringsgrundlagets løfte om “op til tre måneders barsel til fædre”. Danske fædre får ikke særskilt ret til barsel, men familier, hvor forældrene deler barselen, vil blive belønnet med en bonus på 3.000 kr.
Udredningsarbejdet understøtter på ingen måde regeringens argument om, at den samlede barselsperiode vil blive kortere i tilfælde af øremærkning, fordi en del af fædrene ikke vil benytte sig af hele perioden. Og forslaget om en bonus til familier, der deler barselsorloven, er slet ikke blevet vurderet af udvalget, fortæller Marianne Bruun og fortsætter.
“Udvalget har af gode grunde ikke undersøgt denne bonus-model, som regeringen har opfundet til lejligheden for dog at kunne sige, at man gør noget for fædres barselsorlov. Hvad risikoen for kortere samlet barselsperiode angår, viser erfaringerne fra vores nabolande, at fædrene helt overvejende vil udnytte øremærket barsel, når de får den. Men vi ved selvfølgelig godt, at en del af den samlede barselsperiode ikke udnyttes. Sådan er det allerede nu. For eksempel har nogle enlige kvinder ikke råd til et helt år på barselsdagpenge. Nogle forældre vælger at tage barselsorlov samtidig og tage en måned til Thailand, hvilket også forkorter den samlede tid, det nyfødte barn får med sine forældre, og endelig er der mulighed for at udskyde en del af barslen til senere.”
“Hvis man virkelig var bange for, at barselsperioden blev kortere, kunne man have valgt forskellige indfasningsmodeller, herunder en mulighed for midlertidig overdragelse af den øremærkede orlov til den anden forælder. Disse og andre forslag ligger som anneks til rapporten og kunne have inspireret regeringen. Der er absolut intet i de oplysninger, som er kommet frem under udvalgsarbejdet, der taler imod en lov, der i højere grad ligestiller forældrene i forhold til barsel. Der er intet i udvalgsarbejdet, der giver belæg for at afvise øremærket barsel. Tværtimod understreges det i Socialforskningsinstituttets særskilte rapport, at hvis man vil have ændret forventningerne til forældrerollerne, så skal vi have ændret den lov,” siger Marianne Bruun.

Ingen ligestillingsvurdering af barselsmodellerne

Udvalget havde ikke til opgave at komme med konkrete forslag, undtagen i forhold til spørgsmål om de særlige problemstillinger i forhold til selvstændige erhvervsdrivende, enlige forældre eller forældre, der ikke bor sammen med deres børn samt homoseksuelle forældre. Ellers lød opgaven alene på at kortlægge overenskomsternes dækning, de økonomiske konsekvenser af øremærket barsel samt de nordiske erfaringer på området.
“Sammen med Dansk Kvindesamfund forsøgte vi i Kvinderådet alligevel at sparke nogle nye, alternative modeller ind i udvalgsarbejdet. En model, som vi præsenterede i pressen i august, lyder på to ugers obligatorisk orlov lige efter fødslen til hver af forældrene og derefter 12 ugers øremærket orlov til hver. Og endelig 20 uger til deling. Denne og andre modeller ligger nu som baggrundsmateriale. Det er en model, som matcher det, som LO er kommet med, og som har opbakning fra en lang række organisationer. Men da det ikke lå i udvalgets opdrag at diskutere holdninger eller tænke fremadrettet, er forslag som dette slet ikke blevet debatteret i udvalget.
“Der er heller ikke kommet ny viden på bordet. Og ministeriet har ikke set sig i stand til at tilføje rapportens materiale en ligestillingsvurdering, som ligestillingslovens paragraf 4 ellers foreskriver. Man burde for eksempel have vurderet, hvad det betyder for ligestillingen, at manden tager henholdsvis fire, otte eller 12 ugers orlov. Det havde givet regeringen et udgangspunkt for at sige, hvilken model man ønskede. Men det var der hverken ressourcer eller vilje til i udvalget, fastslår Marianne Bruun.
Norge, Sverige og især Finland, der alle har øremærket barsel til fædre, har alle formuleret barselsorlov som et spørgsmål om ligestillet forældreansvar og om børns ret til at have adgang til begge forældre så tidligt som muligt. Det var også udgangspunktet for regeringsgrundlagets målsætning om op til tre måneders øremærket barsel til mænd. Men dette perspektiv er bukket under for det traditionelle danske syn på barsel.

I Danmark handler barsel om beskyttelse, ikke om ligestilling

“Historisk set er barsel i Danmark blevet opfattet som en beskyttelse af mor og barn i forhold til arbejdsmarkedet. Og mange kvinder betragter det som en hævdvunden ret at kunne tage et års barselsorlov. Vi kan slet ikke komme ud af det spor og forholde os til, at barsel også handler om barnets ret til to forældre, eller at faderen har lige så megen ret til at knytte bånd til den lille ny. Oveni er debatten blevet domineret af en liberalistisk retorik om familiernes ret til selv at bestemme til trods for, at loven er med til at skabe forventningerne om, hvordan forældrene skal fordele barselsorloven. Resultatet er, at mor bliver ved med at få markant mere barselsorlov, hvorfor vi bliver ved med at signalere, at mor er den primære omsorgsgiver, mens far nærmest er på gæstevisit, når han har barselsorlov. Virkeligheden er, at den politiske dagsorden i Danmark stadig er præget af et meget traditionelt syn på forældrerollen,” beklager Marianne Bruun.
Hun peger på, at Danmark hænger fast i en juridisk og teknisk indgang til barselsorlov, blandt andet med reference til en restriktiv udlægning af de direktiver, som barselsloven læner sig op ad, herunder EU’s Ligestillingsdirektiv.
“Hvor regeringspartiernes fælles regeringsgrund indeholdt en ligestillingspolitisk dagsorden om ligestillet forældreskab og børns ret til begge forældre, var udvalgsarbejdet præget af en meget fastlåst diskurs om teknik, justeri og økonomi. Denne diskurs holder os fast i det samme barselsspor, som vi har kørt i gennem de sidste 30 år. Vi holder fast i den påstand, at orlov til fædre kun kan tages fra forældreorloven, som modsat barselsorloven er omfattet af EU’s ligestillingsdirektiver. Det betyder, at hvis man øremærker orlov til fædrene, skal en lignende periode øremærkes til mødrene. Mors forældreorlov lægges dermed oven i hendes 14 ugers barselsorlov, og mødrene vil dermed automatisk få længere samlet orlov end mænd. Kalder man derimod det hele for barselsorlov, gælder ligestillingsdirektivet derimod ikke, men det er ikke muligt at komme igennem med det argument, at vi bør tale om barsels- i stedet for forældreorlov”, forklarer Marianne Bruun.

Juridisk tilgang blev styret igennem med hård hånd

“Jeg og andre gjorde i udvalget det synspunkt gældende, at vi ikke er nødt til at skelne mellem barsels- og forældreorlov. Vi har lov til at kalde det hele for barselsorlov, og så er vi ude over ligestillingsdirektivets begrænsninger. Men man kan ikke komme ud over det synspunkt, at det er nødvendigt at skelne mellem barsels- og forældreorlov, og at barsel handler om beskyttelse, ikke om ligestilling eller børns ret til både far og mor. Dette traditionelle juridiske rationale blev styret igennem med hård hånd af udvalgsformanden”, bemærker Marianne Bruun.
Marianne Bruun peger på, at det især er embedsværkets fingeraftryk, man vil finde på den endelige rapport, selv om hun understreger, at embedsmændene naturligvis ikke forfølger en personlig, politisk dagsorden, men snarere er bundet af traditionel tænkning i ministerierne og frygt for nytænkning blandt politikerne.
“Det er selvfølgelig politikerne, der har sat dagsordenen og rammerne for udvalgets arbejde. Og fra politisk hold har der ikke været den nødvendige vilje til at se kritisk på den eksisterende lov og analysere, hvordan loven reproducerer bestemte kønsroller i forældreansvaret. De strukturelle barrierer for mænds manglende barsel og kvinders opfattelse af, at orloven er deres, har ikke været et diskussionsemne. Det skyldes blandt andet, at man ikke udpegede kønsforskere til at sidde i udvalget. Vi var ganske få i udvalget, som har arbejdet systematisk med kultur og køn omkring barsel. Men vi fremstod som partsinteressenter, ikke som eksperter med forskningsbaserede synspunkter,” siger Marianne Bruun.

Processen tyder på, at beslutningen var truffet på forhånd

Allerede da udvalget blev annonceret, erklærede både fagbevægelsen og kvindeorganisationerne, at regeringen ikke havde brug for flere udredninger, men kunne nøjes med at vedtage det, der står i regeringsgrundlaget. Og de bange anelser har vist sig at være begrundede.
“Udvalget har med sit kommissorium kunnet tale ind i den herskende diskurs. Der er ikke blevet tænkt ud af boksen. Hele processen efterlader det indtryk, at regeringens beslutning om at tage øremærkningen af bordet var truffet på forhånd. Udvalgsarbejdet skulle bare tjene til at tage luften ud af debatten. For et halvt år siden var der rigtig mange frustrationer over, at regeringen ikke bare holdt sit løfte om øremærkning og fremsatte et lovforslag. Nu er fokus blevet flyttet. Og en forældreorlov, der fremmer ligestilling, er blevet udskudt på ubestemt tid. Vi får den ikke under denne regering. Og formentlig heller ikke under den næste.
“Til gengæld, påpeger Marianne Bruun, ligger hele baggrundsmaterialet nu klar med beviserne for, at der hverken økonomisk, juridisk eller ligestillingsmæssigt er noget, der taler imod øremærket barsel til mænd.”